mandag den 3. november 2014

100 år og en sommer siden jeg har opdater min blog, der dog ikke blevet bagt mindre men at kombinere  fuldtids studie og blogging er endnu mere uoverskueligt end jeg lige havde regnet med.

Så har pt. modul fri fra mit studie, hvilket betyder at jeg har 7 hele dage fri fra læsning og tid til hygge. 

Hyggen her består i at tage til Jylland og besøge min dejlige forældre, og her lære nogle af min mors gamle bageopskrifter som hun laver til perfektion. 

En jeg har ville lære i LANG tid er hendes dejlige kringle, under kyndig superversion hjalp jeg min mor med at lære mig at lave hendes vidunderlige kringle.

Det her er hvad der skal bruges for at lave Mor´s kringel:

Dej:
  • 2 1/2 dl. mælk
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • ca. 625 g mel
  • 200 g margarine
Remonce:
  • 200 g sukker
  • 200 g margarine
  • 8 - 10 makroner
  • 6 tvebakker
    • Man kan nøjes med enten dobbelt markroner eller dobbelt tvebakker.
  • 1 tsk. mandel aroma.
Pynt:
  • Æg pensles
  • perlesukker
  • mandler
Step 1:
  1. Først luner du mælken så du kan stikke din rene finger i den, altså at den er fingervarm.
  2. Den lune mælk kommes ned til gæren, sukkeret og salten, rør rundt til sukkeret er opløst.
  3. Når du har hældt mælken op i skålen, smider du margarinen i gryden så den blødgøres og smelter lidt.
  4. Så slår du de to æg ud i mælken, røre rundt og derefter hælder du den næsten smeltede margarine i og derefter sætter din røremaskine på lave og lader dejen stille og roligt røres sammen. 
  5. Når dejen er homogen, tager du den ud af skålen og smider den til hævning i 20 min.
Step 2:
  • Imens dejen hæver laver du remoncen:
  1. Margarine og sukker kommer op i røreskålen og den startes på laveste niveau.
  2. Når den har rørt sukker og margaring sammen, hælder du en tsk. mandele aroma i og lader maskinen røre den ind i.
  3. Hæld de knuste tvebakker og markroner op i massen og igen lad maskinen rør det ind i massen.
  4. Når den er færdig rørt, stilles den til siden indtil du skal putte den i kringlen.
Step 3:
  • Tilbage til dejen:
  1. Når dejen har hævet, skal du rulle den ud. Du hiver dejen aflang og derefter ruller du den ud, husk at være opmærksom på at der skal være en mindre forhøjning i dejen (se tegning) og enderne skal være flade til når du skal samle kringlen.
  2. Har lavet en tegning over hvilken rækkefælge man samler kringlen (undskylder kvaliteten, og skriv endelig hvis du har brug for hjælp)
    1. Dejen rulles ud så den er aflang, har en lille forhøjning i midten og flade ender. Remoncen fordeles ud på midten.
    2. De flade ender foldes hen over sig selv.
    3. Under delen foldes over sig selv
      • Pensel med æg i kanterne på folderne og på overdelen.
    4. Overdelen foldes over sig selv, og til sidst enten trykker du midten sammen eller "niver" den sammen.
  3. Når du har samlet kringlen, skal du penssle den med æg og derefter drysse evt. perlesukker og mandler på toppen.
    • Bonus info: pensler du lidt ekstra æg på, sidder mandlerne bedre fast. 
  4. Lad nu begge kringler efterhæve i 20 min.

Step 4:
  1. Bag nu begge kringler i 20 min, enten ved 190 i varmluft eller ved 200 i alm ovn.
  2. De skal bage i ca 25 min, eller til de er godt gylden., hold et vågen øje med dem da de hurtig skifter farve.
Her er lidt billeder af mesterinden i action og det færdige resultat: